I dag anmeldes to juleøl på dåse fra Svaneke Bryghus. Jule-IPAen Crazy Christmas og brown alen Holy Hemp Christmas. De er begge på dåse i fakta. Crazy Christmas IPA har før været på flaske, mens Holy Hemp er ny fra i år. Jeg kan godt lide Svaneke Bryghus generelt, som et teknisk fremragende, og ærligt bryggeri, men de to smart udseende dåser skuffer lidt.
To Øl laver en del forskellige julebryg, men Jule Mælk på 15% er suverænt den vildeste af dem. Jeg fik en Jule Mælk i tirsdags og har nu også smagt den bourbon fadlagrede version. Af uransagelige årsager staver etiketten Yule på engelsk og Mælk på dansk i lige præcis denne udgave. Den kommer i øvrigt i 25 cl. flasker, den eneste rigtige indpakning til stærk øl. Som jeg skrev om Fanø Julebryg, så skal en juleporter for mig være sødlig, venlig og varm. Jule Mælk er i den grad sødlig, venlig er den til dels også, og takket være alkoholprocenten er den bestemt varm.
En af mine favoritter i julen er Fanø Julebryg. Det er en juleporter der er mild og sødlig og ganske let krydret. Det kan selvfølgelig diskuteres om porter som juleøl giver mening, men hvis det gør, så må det være en øl som Fanøs. I mange år skulle jeg hvert år smage både Fanø Julebryg og Stensbogaard Julestout for at se hvilken der var årets bedste, men efter at Stensbogaard er lukket er der ingen tvivl. Fanø Julebryg er Danmarks bedste juleporter.
Så er der endnu en julebryg i glasset. Jeg har været i kælderen og hente en Jacobsen Golden Naked Christmas Ale som jeg satte derned for et år siden. Det er normalt en ret forfriskende julebryg. I hvert fald når man tager i betragtning at det er en halvmørk 7,5% øl. Derfor var det da heller ikke en øl jeg forventede skulle forbedre sig Det var et spørgsmål om at jeg var nysgerrig efter hvilken retning udviklingen ville gå.
Den uden tvivl mest legendariske øl fra Bryggeriet Vestfyen er Willemoes Jul, deres årgangsbryg på store flasker. Den første af slagsen blev af Danske Ølentusiaster kåret som Årets Ølnyhed 2006 og gennem de første år var det en heftig doppelbock – vel nærmest tripelbock – i familie med østrigske Samichlaus. Willemoes Jul 2019 er igen en doppelbock, langt om længe. Med 10,5% er den igen godt oppe i styrke, og i forhold til de første fem årgange der fulgte reinheitsgebot er der tilsat A. H. Riise Julerom.
Den Nøgne Øl er en hyldest til pilsneren. Et kampskrift og en kærlighedserklæring til den gyldne drik. Øllet der er verdens mest populære og verdens mest udskældte. Pilsner er navnet på den globale industriøl, men det er også navnet på den ultimative craft beer. Den øl hvor bryggeren virkelig kan vise sin “craft”, håndværket.
Jeg har som de fleste ølnørder lidt for mange øl stående i kælderen. Jeg prøver at begrænse mig til barleywines af bedste kvalitet og lambic som kun ændrer sig marginalt, og er mindst lige så spændende efter lagring. Og selvfølgelig De Dolle Brouwers Stille Nacht. Men det hænder da også at jeg køber dobbelt ind af alt muligt andet og stiller den ene flaske i kælderen. Jeg vil bestræbe mig på at tage noter når jeg går i kælderen fremover. Derfor det lille romertal efter overskriften.
Ølrevolutionen er flyvende i Estland. Med Põhjala har de et af tidens mest hypede bryggerier på verdensplan, og det er kun et spørgsmål om tid før Sori Brewing rammer de samme høje luftlag. Navne som Õllenaut, Lehe og Tanker er også værd at bemærke, kan jeg læse mig til.
Jeg har fået tilsendt tre nye øl fra Fanø Bryghus og dem er jeg selvfølgelig meget glad for at smage på og skriv lidt om. Fanø er et lidt spøjst bryggeri der tilsyneladende lever godt af sin lokale forankring på øen og i det vestjyske. Men undertiden svinger de sig op til nationale og internationale ambitioner, og de har som oftest kvaliteten til det. De sender øl til anmeldelse i Odense, men det er (desværre) meget sporadisk at man kan købe deres øl i byen.
Årgangsøllen Willemoes Jul 2013 fra Vestfyens Bryggeri var en baltisk porter på 8,5%, lagret med egespåner og smagt til med whisky. Altså en øl med potentiale til at udvikle sig i kælderen. Jeg gemmer ikke meget øl, da jeg er ret sart i forhold til øl der smager gammelt, men det hænder da. Når jeg finder en øl frem fra gemmerne vil jeg fremover prøve at være bedre til at skrevet en lille anmeldelse – derfor undertitlen “en fra kælderen”.
