Hvad er julebryg? Et par ord om højtidens øl

Hvad er julebryg?Hvad er julebryg? Før jeg går i gang med at anmelde lidt af julens øl, så er her nogle ord om hvad man kan forvente af julebryg. Det er den tid af året igen. Jeg vil i den kommende tid køre en øljulekalender med et nyt indlæg hver dag, og ud over at kåre årets Beer Blog Awards, så vil jeg poste ølanmeldelser, med hovedvægt på højtidens øl.

Hvad er julebryg? Tjah, i dagens Danmark, der er det enhver øl hvor der står noget med jul på etiketten. Vi har stort set julebryg i alle genrer, måske undtaget den almindelige gyldne 4,6% pilsner. Historisk set er svaret lidt mere omfattende, så lad os begynde med et historisk oprids.

Læs mere Hvad er julebryg? Et par ord om højtidens øl

Humlehoved? Sådan bliver din perfekte IPA endnu bedre

Stof til et HumlehovedEr man et humlehoved og vild med duften og smagen af en velhumlet IPA, så er det vigtigt at nyde den under optimale betingelser. Og det vil sige frisk. Så frisk som overhovedet muligt!

Hvis der er nogen enkelt øltype der er bannerfører for de seneste års eksplosive globale udvikling i interessen for godt øl, så er det IPA. India Pale Ale tager sit navn fra 1800-tallets England, men der er ikke meget andet end navnet tilfælles.  Læs mere Humlehoved? Sådan bliver din perfekte IPA endnu bedre

Anmeldelse af ølanmeldelser?

Den komplette JV anmeldelse af Gul Påske: ”øllet har en flot gul farve”, ”den minder for meget om en pilsner”, ”hvor blev påsken af?”
Den komplette JV anmeldelse af Gul Påske: ”øllet har en flot gul farve”, ”den minder for meget om en pilsner”, ”hvor blev påsken af?”

Hvilke krav kan man stille til en anmeldelse af øl, og findes den perfekte anmeldelse? Aktuel debat på bloggen. I søndags lagde Christian Andersen et “Gok til anmeldelser” på sin blog Durst, og i går lagde Christian Møller “En anmelders bekendelser” på sin blog, som jeg ikke havde hørt om før. Da jeg også hedder Christian og blogger om øl, må jeg jo hellere følge trop.

Udgangspunktet på Durst var en test af påskebryg i Jydske Vestkysten. En urimelig kortfattet, overfladisk og ukvalificeret anmeldelse ifølge Durst. Korte løsrevede sætninger, som ikke nødvendigvis fortæller læseren hvad det er for en slags øl eller hvad den kan.

Læs mere Anmeldelse af ølanmeldelser?

Et par tanker fra Fionia Beer Festival

Fionia Beer Festival 2014 i Maritimt Center i SvendborgI den forgangne weekend var der Fionia Beer Festival 2014, og jeg var i Svendborg og præsentere øl for Indslev Bryggeri/Ugly Duck Brewing. Det blev afholdt for første gang, med fødevaremarkedet Kulinarisk Sydfyn som bagmænd, og der var selvsagt både godt og skidt at tage med derfra. Publikumstallet var ikke tilfredsstillende, særlig om søndagen, hvor der gik fem og ti minutter mellem gæster i standen…

Regnvejr skal have en del af skylden. Det var dagsregn, og det var kraftigt. Jeg måtte vade gennem mindst 5cm vand for at komme over gaden og til stationen da jeg skulle hjem. Men det var også overmodig timing. Danske Ølentusiaster er for længst gået væk fra at holde ølfestival om søndagen, da der ikke kommer nok gæster, og at det var sidste dag i skolernes efterårsferie hjalp nok heller ikke.  Læs mere Et par tanker fra Fionia Beer Festival

Sommerpause? Egentlig ikke

Det er ved at være et stykke tid siden der sidst var et indlæg her på bloggen. Det er ikke fordi jeg med overlæg har taget ferie, eller ville holde en pause, men jeg har ikke taget mig tid, eller haft noget på hjerte. Desuden er det jo sportssommer. Selv om jeg lige nu skriver mens et udbrud kører i Tour de France, så tager løbet en del af min tid. Og jeg tog mig heller ikke tid til at skrive mens jeg så VM i fodbold. Der blev ellers drukket godt øl til flere af kampene.

Ommegang Brewery Game of Thrones Iron ThroneDesuden, som om det ikke var nok, så blev der brugt en del sene nætter på at se Game of Thrones. De fire sæsoner à 10 afsnit tog 3 uger at se. En fremragende serie som du med garanti allerede har fået anbefalet hvis ikke du selv har set den. Så det eneste relevante at sige her i bloggen, er at den desværre har et meget klichéfyldt forhold til drikkevarer. Adelen drikker vin fra Dorne, mens pøbelen drikker øl. På det punkt foretrækker vi Ringenes Herre og Tolkiens/hobitternes kærlighed til det gode øl. Bryggeriet Ommegang har i øvrigt lavet en serie øl til Game of Thrones. Jeg ved ikke om nogen har lavet vin til serien?

Årets Ølnyhed 2013, mine finalister

Amager KååådAfstemningen om Årets Ølnyhed kører netop nu blandt Danske Ølentusiaster. Afstemningen foregår i to runder, hvor der først vælges ti finalister blandt alle årets nyheder, og i februar vælges så blandt finalisterne. Prisen uddeles i to kategorier, en for normalt øl på under 6% og en for stærkt øl på 6% og derover. Jeg har været listen igennem og fundet 2 x 5 øl som jeg gerne så i finalen. Det kommer de ikke, men øvelsen er meget underholdende.

Nogle af de ti øl er blivende øl, mens andre er brygget en enkelt gang, men alligevel fortjener en smule opmærksomhed – måske kunne det endda være en opfordring til bryggeriet?Jeg har med fuldt overlæg kun taget en øl pr. bryggeri. Øllene er ordnet alfabetisk efter bryggeriets navn. Læs mere Årets Ølnyhed 2013, mine finalister

Ny Nordisk Øl: Uden humle? Med dansk gær?

Rønnebær optræder i flere af de øl der skal smages til arrangementet med Ny Nordisk Øl
Rønnebær optræder i flere af de øl der skal smages til arrangementet med Ny Nordisk Øl

Ny Nordisk Øl er et emne der diskuteres heftigt i den danske ølverden i disse år – eller måske rettere, i de inderste cirkler af den danske ølverden. Det er endnu ikke et folkeligt projekt, men håber så afgjort at blive det. Dansk Mikrobryg er i 2010erne noget ud til folket, men det er stadig øl der baserer sig på tysk, belgisk, engelsk og ikke mindst amerikansk tradition.

Ny Nordisk Øl handler om at give det danske øl en egen identitet. Det er et forgrenet projekt med flere dagsordener: Skal Ny Nordisk Øl være brygget på lokale råvarer? Skal det være en helt ny øltype? Skal det være historisk forankret? De tre ting udelukker ikke hinanden, men det er ikke let at forene. Læs mere Ny Nordisk Øl: Uden humle? Med dansk gær?

832 nye danske øl – 832 kandidater til Årets Ølnyhed?

Danske Ølentusiasters liste over 832 nye danske øl der er kommet på markedet i 2013 er også en brutto-liste til afstemningen om Årets Ølnyhed 2013. Det er selvfølgelig spændende at have en komplet liste over årets nye danske øl, men er det også produktivt i forhold til afstemningen? Jeg ville personligt ønske at det var overkommeligt at skære listen ned til kun at omfatte øl der øl der reelt har været på markedet eller måske endda kun øl som det er meningen skal blive på markedet.

Nogle øl kommer ud i handlen i butikker og på udskænkningssteder, og ølinteresserede danskere har dermed haft en reel mulighed for at smage dem. Andre har kun været tilgængelige ved særlige lejligheder, for eksempel særbryg til ølfestivaler. Det har aldrig været meningen at brygge dem igen, og det kan virke meningsløst athave dem med i afstemningen. Et lokalt bryggeri tilbyder et godt, illustrativt eksempel. Læs mere 832 nye danske øl – 832 kandidater til Årets Ølnyhed?

Over 800 nye danske øl i 2013 – og hvad så?

Lige før nytåret kunne Danske Ølentusiaster fortælle at der i 2013 kom 832 nye danske øl. Det vil sige alle nye øl der er kommet fra dansk registrerede bryggerier og har været til salg i Danmark. Listen udgør bruttofeltet til afstemningen Årets Danske Ølnyhed, der går i gang den 15. januar blandt foreningens medlemmer. Kan det udlægges som en god nyhed og tegn på optimisme?

Jeg har et ambivalent forhold til hele dette nyhedsræs. Jeg har selv en andel af skylden som aktiv på Ratebeer. Her jagter vi nyhederne, og når vi går på Ølfestival er det for eksempel de nye øl vi går efter. Men det betyder ikke at vi af den grund af vilde med øl der er nye bare for at være nye.  Læs mere Over 800 nye danske øl i 2013 – og hvad så?

Skal julebryg smage af jul?

Sæsonen for julebryg er på vej, og dermed også diskussionen om hvad der er julebryg. Der er en fløj der kræver at julebryggen “smager af jul”, og en anden fløj der kræver “øl for sig og småkager for sig”. Jeg vil kalde mig selv et mindre rabiat medlem af anti-krydderi-fløjen. Og der er i det hele taget nok at vælge imellem derude.

Mens de store bryggerier nok sælger mest øl i sommervarmen, så er jeg sikker på at der er mikrobryggerier der henter måske en fjerdedel af omsætningen når Hr. og Fru Danmark sætter øl på julebordet, til julefrokosten og til aftenhyggen, når værtshusene flyder over med godtøl, og specialbutikkerne pakker firmagaver i døgndrift. Læs mere Skal julebryg smage af jul?