Odenses Ølhistorie – Albanis begyndelse

Albani Odense 1859 er en fejring af Odenses Ølhistorie og Albanis grundlæggelse i 1859I sidste uge holdt jeg et foredrag om det fynske øls historie under H. C. Andersen Festivals i Odense. Udgangspunktet for foredraget var fire fynske øl der repræsenterede en god indgangsvinkel til hver deres afsnit af foredraget. Der var nogle der bad om at kunne læse mine noter og det kan I nu her. Første afsnit handlede om Odenses ølhistorie, under overskriften Kommerciel brygning i byerne.

Mens man på landet altid har brygget øl til eget behov, så har man i byerne langt tilbage i tiden købt sit øl. Bryggerlauget havde, som de øvrige håndværkerlaug, monopol på deres profession, indtil monopolet blev ophævet i 1805, som følge af klager over kvaliteten. Nu begyndte kommercielle bryggerier at dukke op, og bryggede i første omgang den svage, overgærede hvidtøl. Læs mere Odenses Ølhistorie – Albanis begyndelse

Smagning af Lambik med Danske Ølentusiaster

Den flotte samling øl til smagning af lambik i Odense
Den flotte samling øl til smagning af lambik i Odense

Tirsdag aften bød det månedlige medlemsmøde hos Danske Ølentusiaster i Odense på smagning af lambik. Det var på Carlsens Kvarter og (naturligvis) med undertegnede i spidsen og det var en smagning jeg havde sagt ja til allerede for et år siden. Selv om jeg er trådt tilbage som lokalformand siger jeg ikke nej til muligheden for at fortælle om de ædle, sure dråber. Lambik er ikke for alle, men har man først lært at elske det bliver det en passion – og jo flere i Odense der kan lide det, des bedre kan det betale sig for forretninger og værtshuse at have et godt udvalg.

For fem år siden holdt jeg en introduktion til lambik som lagde virkelig blidt ud, og det lå i luften at på et tidspunkt måtte der jo komme en opfølgning, så derfor var denne smagning for “let øvede”. Cantillon var desværre udsolgt fra importøren, så det endte med en samling spændende og unikke øl, men med en pH-værdi hvor alle kunne være med. Læs mere Smagning af Lambik med Danske Ølentusiaster

ØlBøger: Opskrifter på historisk øl for håndbryggere

ØlBog: Historisk øl for håndbryggereDen nye bog The Home Brewer’s Guide to Vintage Beer præsenterer ølhistorie på en helt ny og håndgribelig måde, nemlig ved at gøre det muligt selv at brygge øl efter historiske opskrifter. Håndbrygning er en af ølnyderens ultimative glæder, og ikke bare fordi man kan nyde frugten af eget arbejde, men lige så meget fordi man lærer så meget om øl. Og hvilken bedre måde at lære noget end med denne bog om historisk øl for håndbryggere?

Englænderen Ron Pattinson har i årevis studeret historisk øl, og han har nu samlet The Home Brewer’s Guide to Vintage Beer med gamle opskrifter fra engelske bryggerier, der er blevet ”oversat” til nutidig håndbryg. Opdelt i ni brede øltyper gennemgår han et væld af opskrifter der stammer fra 1800 og frem til 1950. I de fleste tilfælde er det bryggerens noter fra brygdagen, der er taget under behandling, så det bliver ikke mere autentisk.  Læs mere ØlBøger: Opskrifter på historisk øl for håndbryggere

Ny Nordisk Øl uden humle

Thisted Experimentet 2 - øl uden humleSom tidligere beskrevet var jeg 16. januar til et arrangement med Ny Nordisk Øl uden humle. I det nummer af ØLentusiasteN der lander i postkasserne inden længe, står jeg bag en længere reportage herfra. Er du ikke medlem af Danske Ølentusiaster, kan du melde dig ind her, og modtage ØLentusiasteN 6 gange om året.

Arrangementet om øl uden humle var velbesøgt af ølskribenter, bryggere og ølnydere i almindelighed, og der var mange gode inputs om hvad der virker og ikke virker når man skal sammensætte opskrifter med andre ingredienser end humle. Selv om jeg er skeptisk i forhold til mulighederne for at få helt humlefri øl til at blive en succes blandt den brede danske, ølnydende befolkning, så var det spændende at opleve kreativiteten.

Læs mere Ny Nordisk Øl uden humle

Ny gær til Ny Nordisk Øl?

Børge Jensen og enkelte af hans korntyper
Børge Jensen og enkelte af hans korntyper

I onsdags var jeg af Munkebo Mikrobryg blevet inviteret til at være med til indsamling af materiale til bryggeriets nye forskningsprojekt om ny gær. Læs mere om projektet på bryggeriets blog. Det handler grundlæggende om at isolere de naturligt forekommende gærceller på kornskaller, og for at give det ekstra nordisk identitet var det besluttet at der skulle tages prøver fra gamle danske korntyper.

Derfor besøgte vi i onsdags Børge Jensen på Overgaard på Vestfyn. Han yder en fantastisk indsats med at dyrke og bevare de gamle sorter, og har op mod 70 kornsorter i dyrkning. Det var især sorter af byg og havre vi kiggede på. Der blev der samlet aks af 35 forskellige kornsorter som nu skal undersøges på laboratoriet. Mikroorganismerne på kornet skal opdyrkes, ølegnet gær isoleres, og til sidst afprøves for at se om det er værd at arbejde videre med. Læs mere Ny gær til Ny Nordisk Øl?

Kongebryg

Niels Kiens fra Kongebryg fortæller om øllet
Niels Kiens fra Kongebryg fortæller om øllet

Jeg var i tirsdags til ølsmagning med Kongebryg hos Danske Ølentusiaster i Odense, hvor vi smagte 8 øl fra det nye bryggeri. Bryggeriet er faktisk så nyt at de holder åbning den 7. december. Placeringen af bryggeriet er en gammel ammunitionsbunker ved Næstved, og bliver velsagtens det eneste bryggeri i landet der kan modstå en sovjetisk invasion…

Bryggeriet har købt udstyret fra Bryggeriet Fønix, men havde da allerede præsteret øl der var bedre end noget af det jeg har smagt herfra. Især de stærkere og mørkere øl fungerede godt, mens de lette og lyse bar præg af at man ikke har mulighed for at styre gæringstemperaturen, og øllet havde fået nogle uheldige overtoner af gæringen.  Læs mere Kongebryg

Verdenspremiere på Munkebo Mikrobryg

Munkebo Mikrobryg GyldenkamFredag var der premiere på Munkebo Mikrobrygs første øl, Gyldenkam, på Christian Firtal i Odense. Munkebo Gyldenkam er en lys og frisk øl som kombinerer træk fra både en hefeweizen og en amerikansk pale ale, men det er den amerikanske humle der dominerer. Claus fra bryggeriet var til stede sammen med dem det var lykkedes at samle med kort varsel.

Baggrunden for premieren var nemlig lidt pudsig, og slet ikke planlagt. Christian Firtal var på besøg på bryggeriet for at lære den nye/kommende leverandør at kende, og før de tog hjem bad de om at få øl med. Så Claus gik i gang med at tappe sit øl, og en halv time senere var der to fustager klar. Øllet blev sat på i løbet af eftermiddagen og kort efter midnat var der udsolgt, 60 liter på en aften. Læs mere Verdenspremiere på Munkebo Mikrobryg

Smagning af bloggerens favoritøl

Orval, en af bloggerens yndlingsølDa jeg for en måneds tid siden trådte tilbage som lokalformand for Danske Ølentusiaster i Odense, har jeg i aften den fornøjelse at holde et afsluttende medlemsmøde med smagning af ti favoritøl. Her er de ti øl, og mine begrundelser for at have dem med.

Hvordan sætter man et program sammen der dækker hele ølverdenen og alt hvad der findes af dejligt øl derude? Aftenens program er naturligvis et kompromis af begrænsningens kunst og af hvad der kunne skaffes. Nogle af øllene er helt selvskrevne, mens andre er repræsentanter for en genre hvor jeg holder af mange bryggeriers fortolkninger. Fælles for de ti øl er at de er fantastiske, og at de (med undtagelse af håndbryg) med et minimum af indsats  kan findes i Danmark. Ballast Point er købt i fakta, de sidste 8 har Carlsens Kvarter skaffet hjem. Læs mere Smagning af bloggerens favoritøl

Håndbrygget pale ale

Håndbryg pale ale med Amarillo og Galaxy humle

Jeg har netop åbnet den første flaske af det seneste håndbryg. Det er altid spændende hvordan det smager. Det er en pale ale på 4% med Amarillo og Galaxy humle. Rigtig meget af det øl jeg brygger er pale ales på omkring 4%, session ales som man altid har lyst til at drikke og som ikke slår benene væk under en. Humlekombinationen kan så skifte fra bryg til bryg.

Øllet blev tappet på flaske for bare en uge siden. Det er karboneret fint, men smager stadig lidt ufærdigt. Sådan går det som oftest, den første flaske skal bare åbnes af nysgerrighed…  Duften er frugtagtig som ventet, med citrus, fersken og lidt fyrenåle, mens smagen gerne må blive lidt renere humlet med et par uger mere på bagen.  Det dominerende indtryk er dog allerede frugt, fyrenåle og bitterhed, som det skal være. Læs mere Håndbrygget pale ale

Borefts Beer Festival 2013

Borefts Beer Festival 2013 collection of De Molen glassesSecond blog post and I’m already turning to English. Since Borefts Beer Festival is an international European event, I would like my foreign friends to be able to read along. The festival took place at Brouwerij De Molen on September 27-28. We’re a group of three from Odense who were there for the fourth time, and this year we were 8 people going. The festival has grown and developed since 2010, but the center of attention is still great beer from some of Europe’s most innovative brewers. Although some beers ran out on Saturday evening it’s a festival with exceptional good logistics. Keep it simple, and things work. You buy a glass and some tokens, and then you walk around, tasting beers. This year it was even very easy to find a table, which is a bit of an improvement. And what did I enjoy drinking? Læs mere Borefts Beer Festival 2013