Amager Bryghus La Santa Muerte – Øljulekalenderen

Amager Bryghus La Santa Muerte
Amager Bryghus La Santa Muerte

Skal der drikkes sort øl i juletiden, så er Amager Bryghus La Santa Muerte ikke det værste man kan få. En kulsort og 10% stærk imperial stout brygget med honning. Det var månedens fadøl i december 2015, og er efter folkekrav blevet brygget igen og er kommet på flaske.

Det er en kompleks opskrift med en blanding af adskillige mørke malte for at øge kompleksiteten, tilsat honning og demerarasukker som både øger alkoholprocenten og giver yderligere smagsnuancer. Den er solidt bitterhumlet, og har også fået et ordentligt skud simcoe og columbus til smagen og aromaen.

La Santa Murte iført festdragt og fejret med blomster (billede: Wikipedia)
La Santa Murte iført festdragt og fejret med blomster (billede: Wikipedia)

Øllen er ikke opkaldt efter julemandens død som en hurtig oversættelse kunne antyde. La Santa Muerte hedder egentlig Nuestra Señora de la Santa Muerte, Vor Frue af den Hellige Død. Det er er en “Dødshelgeninde” der optræder som et skelet med le, og iført en lang kjole. Hun har sin oprindelse i Mexico, og er udviklet som en fortsættelse af Aztekernes dødsgudinde.

La Santa Muerte dyrkes i dag også blandt latinoer nord for grænsen og i andre latinamerikanske lande. Det var først gangsterne der tog hende til sig som skytshelgen, men dyrkelsen bliver i dag også mere og mere udbredt blandt almindelige fattige mexicanere, på trods af at den katolske kirkem i Rom er stærkt imod hende.

La Santa Muerte i Simon Hartvig Daugaards smukke udgave på etiketten
La Santa Muerte i Simon Hartvig Daugaards smukke udgave på etiketten

Kan man opkalde en sød øl efter sådan en barsk dame? Ja, det kan man da, i hvert fald på Amager. Den er faktisk ret sød. I næsen er rulles hele imperial stout-paletten ud. Der er lakrids, chokolade og kaffe i forgrunden, med noter af toffee, sød frugt, og forgæret honning, en duft jeg synes minder mere om bivoks end om frisk honning.

Smagen er klart til den søde side, samtidig med at indtrykket er meget hårdt ristet. Der smag af lakrids og kaffe, foruden direkte brændte noter. Humlen træder frem med noter af fyrenåle og grapefrugt, men selv om der en tydelig humlebitter afslutning falder balancen ud til den lidt for søde side efter min smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *