Årets Ølnyhed 2017 – Danish Beer Blog Awards

På ølfestivalen med Årets Ølnyhed 2017, Flying Couch Get Schwifty
På ølfestivalen med Årets Ølnyhed 2017, Flying Couch Get Schwifty

Årets Danske Ølnyhed 2017… En ny øl der har gjort stort indtryk det seneste år. På årets Ølfestival faldt jeg pladask for Flying Couch Get Schwifty. Jeg drak nogle stykker på festivalen, og gennem juni måned blev det til flere endnu. Hvor er det dog en skam at den ikke er blevet fast sortiment så jeg har kunne fortsætte med den. Det var en frisk IPA med flot aroma af appelsin, ananas, mango og passionsfrugt, sødlig smag, men også en fin bitter afslutning hvor humlen kom helt til sin ret.

Der er øl der har scoret højere på Ratebeers pointsystem gennem året. Stærke og sorte øl som naturligt bliver favoriseret af et pointsystem der let kommer til at belønne intensitet i smag og duft. Der er også et par syrlige øl der holdt forventeligt højt niveau, og en humlet pale ale fra The Kernel der helt rutinemæssigt scorede højt. Men Flying Couch har virkelig rykket sig i år og fået meget mere ud af deres humle.

Flying Couch Brewing stod bag Årets Ølnyhed 2017, ifølg Beertalk.dkIngen tvivl om at Get Schwifty “bare” er en blandt mange tilsvarende øl. Den er også en repræsentant for årets ølstil. Det er vel strengt taget en lidt kikset NEIPA, der ikke er så grå og mudret så det gør noget, og som har lidt humlebitterhed til at balancere sødmen så det ikke bliver rent tropisk morgenjuice.
Get Schwifty ramte plet på Ølfestivalen, men hen over året har der også været Kinky Cowboy fra Ugly Duck og nogle fine øl fra Dry & Bitter, Ebeltoft og Amager der har ramt samme genre. Når man er lidt konservativ og gammeldags og faktisk godt kan lide smagen og bitterheden af humlen, så er de lidt kiksede NEIPAer faktisk de bedste.
Flying Couch får prisen for Årets Danske Ølnyhed herfra, og det gør de for en rigtig god øl, og for på deres nye bryggeri at have hævet niveauet helt generelt. Get Schwifty kom ud på det helt rigtige tidspunkt, og er en helt perfekt repræsentant for hvad jeg har sat pris på i 2017 (ud over alt det gode gamle).

En tanke om “Årets Ølnyhed 2017 – Danish Beer Blog Awards”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *